Farumkoret


Brugernavn

Kodeord

Velkommen                        > Generelt om Farumkoret

Generelt om Farumkoret

Farumkoret er et blandet dame- og herrekor (sopran/alt og tenor/bas). Koret startede i 1969 som interessegruppe, og i 1975 blev det selvstændigt kor, der fungerer under folkeoplysningsloven. Koret vælger en bestyrelse blandt medlemmerne har egne vedtægter og ansætter selv dirigenten. Koret afholder hvert år mindst 2 koncerter i Farum og 1-2 udenbys koncerter. Derudover deltager koret i forskellige festligheder i og udenfor Farum kommune.

Repertoiret er alsidigt og spænder fra kirkemusik og klassiske korværker over danske og udenlandske sange til nyere musik. Større værker fremføres med solister.

Sæsonen strækker sig fra september til maj. Der øves tirsdag aften fra kl. 19.30 - 22.00 i pejsestuen i Stavnsholtkirken. Desuden øver koret en week-end og 2-3 lørdage i løbet af sæsonen. Og så hygger vi os, både i det daglige og til vores to store årlige fester. Så har du lyst til at synge i en hyggelig, men seriøs atmosfære, så kom og se og hør om Farumkoret ikke er noget for dig.